Linie Kamp:

Liniekamp består, modsat individuel kamp, af to hold stillet op mod hinanden. Disse kan bestå af to, og op til flere hundrede kæmpere, hvilket føjer endnu en dimension til kampen.

Reglerne for liniekamp er de Samme som for individuel kamp. Normalt tæller det første acceptable slag som et kill, men krigere med hjelm og tung rustning (lamel - eller ringbrynje) tildeles som oftest et ekstra Liv. Dette gør det muligt for mange mennesker at kæmpe med realistiske efterligninger af vikingeudstyr, og med relativ høj sikkerhed.

Det er ikke svært at finde hverken deltagere eller lejlighed til en mindre linjekamp, men store slag finder kun sted et par gange om året. Disse indgår ofte som del af en offentlig demonstration (vikingemarkeder mm.), og forløbet i slagene kan være delvist planlagt. Som regel går sejren til den side der har den bedste organisation og kampmoral. Andre vigtige faktorer som held kan også spille ind.

Skjoldmuren:

Det er svært at forsvare sig selv mod flere modstandere på en gang, især hvis man bliver angrebet bagfra. Midlet til at undgå dette er at danne en skjoldmur. Skjoldmuren er vores normale formation, og består af en række krigere som forsvarer hinandens sider. Dette gør det muligt for krigere der står ved siden af hinanden at koordinere angreb på individuelle fjender. Effektivt samarbejde er lige så vigtigt som den individuelle krigers egenskaber.

En skjoldmur kan deles op i mindre enheder, hvis dette tjener et strategisk formål, og det grundlæggende koncept kan udvides med flere geledder, reserver, snigskytter, skirmishers(enkeltpersoner der sendes ind for at lave kaos i fjendens geledder) og punchgroups(mindre grupper som på kommando bliver sendt ind for at gennembryde fjendens linie).

Forskellige Grupper:

Taktikker, valg af våben og den rolle man spiller i en større hær, varierer mellem de forskellige grupper.
En velorganiseret gruppe vil ofte benytte flere rækker af samarbejdende, veltrænede spyd. Dette er en dræbermaskine som det tager tid at dreje.
Andre udmærker sig som kaosstiftere og løbere.
Nogle krigere kan bedst beskrives som bersærkere.
ASK er en relativt stor gruppe , som søger at kombinere fleksibilitet og samarbejde. Vi kæmper med et udvalg af forskellige våben, hovedsageligt sværd og håndøkse. Men vores arsenal inkluderer også daneøkser , samt et antal langspyd , som arbejder flydende fra anden række. Vores størrelse gør det muligt for os at stille med vores egne gennembrudsgrupper, reserver og kommandostruktur.

Strategi:

Den effektive strategi skal, præcis som i et virkeligt slag, både tage hensyn til terrænet og de forskellige siders formåen. Forberedelserne kan være ret detaljerede og inkludere planlægning og træning af bestemte manøvre. Her følger nogle eksempler :

§ Angreb på fjendens ene flanke med det formål at ødelægge den inden modparten kan nå at sætte hele sin styrke ind.
§ Udflankere fjenden. Om muligt omringe hele fjendens styrke.
§ Gennembryde fjendens linie, og sende nok krigere igennem til at ødelægge hele fjendens formation.
§ En enkelt massiv kile-formation kaldet Svinetryne, beregnet på gennembrud af fjendens linie. Svinetrynen er, ligesom Skjoldmuren, en formation vikingerne brugte.
§ Et konstant pres hvor huller i egen linie fyldes ud af reserver, og begge flanker er sikret .
§ Udnytte kaos, enten ved at samle op hurtigt og effektivt efter at begge linier er brudt sammen, eller ved at kæmpe som en sværm af blænkere (Skirmishers). Det essentielle er at bevare initiativet og ikke gå i stå.

For at en planlagt strategi kan lykkes, er det vigtigt at videregive planerne til de folk der skal føre dem ud i livet. Og det er ligeledes vigtigt at sørge for at moralen og kampgejsten er på sit højeste lige inden hærene tørner sammen.

Taktikerne, træningen og kommando-strukturen søges hele tiden forbedret, og dette betyder at sporten udvikler sig år for år.

Liniens Opbygning:

Størstedelen af hæren (kroppen / kernen) er som regel fordelt ud over liniens center, med hurtigere tropper på flankerne, en hurtig og kompetent reserve bagved , sandsynligvis sammen med løbere / blænkere.
Ofte har man også mindre angrebsgrupper (Punchgroups) bag ved linien som liniekommandøren / hærføreren kan sætte ind efterhånden som slaget udvikler sig. Udover denne øverstkommanderende har hver af de 3-5 grupper deres egen gruppefører. Mindre dele af linien har gerne deres egne underkommandører. Ydermere kan der være løbere, fanebærere, horn og trommer. For de enkelte krigere er det vigtigt at holde styr på deres umiddelbare sidekammerater, da man sandsynligvis står sammen med folk man har trænet med, og derfor forstår at samarbejde.

Når hærene begynder at reagere på hinanden opløses den oprindelige organisation gradvist sammen med den detaljerede planlægning. Et slag er larmende og forvirrende. De enkelte grupper, og siden undergrupperne, begynder at kæmpe mere eller mindre på egen hånd(ofte med huller imellem sig), efterhånden som det samlede overblik kollapser, og kommandovejene bliver brudt.

Hvis den oprindelige plan ikke giver muligheden for en afgørende sejr (og det gør den som regel ikke), så vil den side der bibeholder sin identitet (og initiativ) typisk vinde slaget.

ASK i Linien:

Som Danmarks første og, i øjeblikket, største vikingekampgruppe, har ASK ofte udgjort en stor del af diverse kamplinier. Vi kan møde et matchende antal modstandere fra mange grupper med vores overlegne samarbejde, udnytte huller der opstår i modstandernes linie og undgå at nogen bryder vores linie. Der vil altid være en hvis langsomhed forbundet med at arbejde i en stor gruppe. Dette har vi søgt at modgå ved at træne i mindre undergrupper (Huntinggroups) bundet sammen af flere kommandører, og ved at udvikle det individuelle initiativ. Denne kombination gør det muligt for os at slå de fleste ved en frontal konfrontation, samtidig med at vi bevarer fleksibiliteten.